Ikrafttrædelse
Efter en meget lang proces omkring tilblivelsen af den nye selskabslov er denne trådt delvis i kraft pr. 1. marts 2010.
Selvom der er tale om en helt ny selskabslov, er det dog som udgangspunkt en videreførelse af de kendte regler, men således at selskaberne gives større grad af valgfrihed, og hvor reglerne mellem aktie- og anpartsselskaber i større grad er blevet ensrettet.
De dele af selskabsloven, der træder i kraft den 1. marts 2010, udgør hovedparten af bestemmelserne og medfører således ændringer på en række områder. Det drejer sig blandt andet om følgende:
· Minimumskrav til selskabskapitalen i anpartsselskaber nedsættes til kr. 80.000.
· Valgfrihed mellem flere ledelsesmodeller.
· Større fleksibilitet i reglerne om medarbejderrepræsentation.
· Udvidet adgang til at erhverve egne kapitalandele.
Nogle regler træder først i kraft den 1. maj 2010. Det drejer sig om visse regler i forbindelse med indkaldelse til og afholdelse af generalforsamling.
En række nye regler kan først sættes i kraft, når alle nødvendige ændringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer er afsluttede. Det drejer sig blandt andet om muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen, muligheden for at undlade vurderingsberetning ved indskud eller udlodning af aktiver samt reglerne om etablering af det offentligt tilgængelige ejerregister.
Følgeloven til selskabsloven, der indeholder ændringer til årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, træder ligeledes delvis i kraft den 1. marts 2010.
Med den nye selskabslov gives der således mellem selskaber en større grad af valgfrihed. Den nye selskabslov giver derfor anledning til, at selskaberne reflekterer over, hvorvidt der skal ske ændringer i de selskabsretlige dokumenter, herunder vedtægter m.v., ligesom det forhold at en eventuel ejeraftale ikke binder selskabet som sådan kan give anledning til at en række overvejelser.
Baggrund
Den nye selskabslov, som således blev vedtaget den 29. maj 2009 medfører således, at den hidtil gældende aktieselskabslov og anpartsselskabslov ophæves.
Selskabsloven er en samlet lov for kapitalselskaber, dvs. aktie- anparts- og partnerselskaber (kommanditaktieselskaber). Det betyder blandt andet, at man i den nye lov anvender en række nye fællesbetegnelser. For eksempel kaldes de omfattede selskaber for ”kapitalselskaber”, aktier og anparter kaldes for ”kapitalandele”, aktie- og anpartskapital kaldes ”selskabskapital” og aktionærer og anpartshavere kaldes for ”kapitalejere”.
Det betyder ikke, at man har afskaffet begreberne aktie- og anpartsselskaber. Selskabstyperne, som vi kender dem i dag, vil fortsætte med at eksistere. Der vil imidlertid ikke længere være en lov for hver selskabstype. Alle kapitalselskaber er omfattet af den nye selskabslov.
Der vil dog fortsat på nogle områder gælde forskellige regler for henholdsvis aktie- og anpartsselskaber. Opbygningen af den nye selskabslov er en såkaldt ”byggeklodsmodel”, der også kendes fra den eksisterende årsregnskabslov. Det betyder groft sagt, at der som udgangspunkt er regler, der vil gælde for samtlige kapitalselskaber - disse regler suppleres af nogle regler, der kun gælder for aktieselskabstypen, og endelig er der nogle regler, der kun vil gælde for offentligt handlede selskaber (”børsnoterede selskaber”) og statslige aktieselskaber.
Udover de anvendte betegnelser medfører loven også en række andre nye tiltag og dermed nye muligheder for kapitalselskaber. I det følgende gennemgås de væsentligste ændringer, der vil få betydning for selskabsdeltagere, ledelsesmedlemmer og andre interessenter, når loven træder i kraft:
1. Stiftelsesproceduren
1.1 Hurtigere stiftelse
Fremover bliver det nemmere at stifte et aktieselskab. Ligesom det er tilfældet for anpartsselskaber i dag, vil et aktieselskab med den nye lov kunne stiftes i én arbejdsgang. Der skal således ikke længere afholdes konstituerende generalforsamling eller udarbejdes tegningslister.
1.2 Lempelse af kapitalkrav
Mindstekapitalkravet til anpartsselskaber nedsættes fra DKK 125.000 til DKK 80.000. For aktieselskaber vil mindstekapitalkravet fortsat være DKK 500.000.
Som det er tilfældet i dag vil det fortsat være selskabets ledelse, der har ansvaret for at der løbende er et tilstrækkeligt kapitalberedskab i selskabet.
1.3 Lempelse af indbetalingskravet
Som noget nyt vil man fremover kunne nøjes med at indbetale 25 % af selskabskapitalen i forbindelse med stiftelsen. Resten af kapitalen skal derefter indbetales på anfordring. For anpartsselskaber skal der dog altid indbetales mindst DKK 80.000. Det vil sige, at der skal indbetales 100 % af selskabskapitalen, hvis selskabet stiftes med en selskabskapital på DKK 80.000, hvilket altså fremover er mindstekapitalkravet for denne type selskab.
1.4 Lempelse af krav om vurderingsberetning
Kravene om en vurderingsberetning fra revisor ved indskud af andre værdier end kontanter lempes. Kravet om en vurderingsberetning fjernes for så vidt angår indskud af værdier, der allerede har været genstand for en aktuel og generelt anvendelig vurdering. Det vil således fremover være muligt at stifte et selskab ved indskud af f.eks. børsnoterede værdipapirer, eller aktiver, der for nyligt har været vurderet af en revisor i forbindelse med seneste regnskabsaflæggelse, uden at få udarbejdet en vurderingsberetning.
1.5 Stiftelse med virkning frem i tid
Kapitalselskaber vil nu kunne stiftes med virkning frem i tid. Det vil sige, at man kan vælge at stifte et selskab, således at stiftelsen først får virkning senere end beslutningen om stiftelsen. Baggrunden er, at dette kan være en fordel i forhold til den praktiske tilrettelæggelse af en stiftelse eller en virksomhedsomdannelse, der indebærer en stiftelse af et nyt kapitalselskab.
En stiftelse med virkning frem i tid medfører, at der i perioden frem til virkningstidspunktet for kapitalselskabets stiftelse, ikke kan indgås forpligtelser på kapitalselskabets vegne.
2. Kapitalandele
2.1 Stykandele
Med den nye lov indføres en mulighed for at udstede stykandele – dvs. stykaktier eller stykanparter – som alternativ til de gældende regler, hvor selskabskapitalen udstedes som kapitalandele med en pålydende nominel værdi. Stykandele kendes også som ”no par value shares” og anvendes i flere andre europæiske lande, herunder Sverige og Finland.
Stykandele har ikke en pålydende værdi, og hver stykkapitalandel udgør en lige stor andel af selskabskapitalen.
En stykaktie eller en stykanpart angiver således, hvor stor en del af selskabskapitalen den pågældende aktionær eller anpartshaver ”ejer”. Dette kan opfattes som en mere logisk værdiangivelse end den traditionelle nominelle værdi, der som regel ikke afspejler værdipapirets aktuelle værdi (kursværdien). Særligt i internationale sammenhænge kan anvendelsen af stykandele tænkes at være en fordel.
2.2 Stemmeretsforskelle
Efter de gældende regler kan fastsættes en forskel i stemmeretten på kapitalandele, således at nogle aktier eller anparter får større stemmeværdi end andre. Aktier må dog højst tillægges en stemmeværdi, der er 10 gange større end stemmeværdien for andre aktier i selskabet. En tilsvarende begrænsning gælder ikke for anpartsselskaber. Med de nye regler ophæves den gældende grænse på 1/10 for aktieselskaber. Det vil således for alle kapitalselskaber fremover være muligt at udstede kapitalandele med større forskel i stemmeretten, ligesom det vil være muligt at udstede stemmeløse kapitalandele.
Der indføres i den forbindelse et nyt begreb, nemlig ”repræsentationsret”. Repræsentationsret er en ret, som kan tillægges stemmeløse kapitalandele til at møde på generalforsamlingen og til at indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede del af selskabskapitalen.
Stemmeløse kapitalandele tillagt repræsentationsret, vil derfor alligevel kunne få en betydning for, om der er det tilstrækkelige flertal i forbindelse med beslutninger, der træffes af generalforsamlingen og dermed efter omstændighederne kunne blokere for en vedtægtsændring.
2.3 Offentligt ejerregister
Desuden indføres der med loven som noget nyt et offentligt ejerregister. Det betyder, at oplysninger om ejere af kapitalandele, der udgør mindst 5 % af enten selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder skal fremgå af det offentlige register.
3. Generalforsamling:
3.1 Registreringsdato
Som noget nyt indføres der en såkaldt ”registreringsdato” vedrørende generalforsamlinger i børsnoterede selskaber. Det betyder, at man skal være registreret som aktionær senest 1 uge før generalforsamlingen for at kunne deltage og stemme.
I ikke-børsnoterede selskaber er der som udgangspunkt ikke en registreringsdato, medmindre en sådan vedtages og indføres i selskabets vedtægter.
3.2 Forslag til dagsorden
Efter de gældende regler skal en aktionær, der ønsker et forslag optaget på dagsordenen for selskabets ordinære generalforsamling fremsætte skriftligt krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen. Det er i dag op til bestyrelsen at vurdere, om et forslag er fremsat for sent.
Ligesom aktionærer har anpartshavere ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen. Det antages, at udøvelse af retten til at få et emne på dagsordenen tilsvarende kræver, at anpartshaverens begæring fremkommer tidsnok til, at forslaget rent praktisk kan medtages på dagsordenen.
Der indføres med den nye lov en klar frist for aktionærers fremsættelse af forslag til dagordenen for den ordinære generalforsamling, således at forslag, der fremsættes senest 6 uger før generalforsamlingen giver aktionæren ret til at få forslaget på dagsordenen. Forslag der fremsættes senere, kan stadig optages på dagsordenen, hvis det er praktisk muligt, men aktionæren har ikke krav på optagelse efter 6-ugers fristen.
Bestemmelsen gælder ikke for anpartshavere og det vil derfor som hidtil gælde, at punkter skal sættes på dagsordenen i anpartsselskaber, såfremt det kan nås.
3.3 Ejeraftaler
Det fastslås i den nye lov, at aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster, der i loven kaldes ”ejeraftaler”, ikke er bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.
Brud på ejeraftaler vil imidlertid kunne have aftaleretlige konsekvenser for parterne. Hvis et selskab ejer egne kapitalandele og på den baggrund indgår en ejeraftale, vil selskabet kunne blive bundet som ejer inter partes, og efter omstændighederne kunne holdes ansvarlig for brud på aftalen efter de aftaleretlige regler.
3.4 Sprog på generalforsamlingen
Der indføres nye regler, der fastslår, at generalforsamlingen som udgangspunkt skal afholdes på dansk, og hvilke flertal det kræver, hvis det skal besluttes at afholde generalforsamling på andre sprog. Der skelnes her mellem dansk, norsk og engelsk, der kræver simpelt flertal, og andre sprog, der kræver optagelse i vedtægterne og 9/10 flertal såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital. Det samme gælder for dokumenter, der udarbejdes til brug for generalforsamlingen.
Sprogbestemmelser også kan indføres i forbindelse med stiftelsen af et selskab.
4. Selskabets ledelse
4.1 Nye muligheder for ledelsesstruktur
I dag skal et aktieselskabs ledelse bestå af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer og en direktion, der udpeges af bestyrelsen. Der skal ikke være vandtætte skodder mellem disse organer og der er således mulighed for personsammenfald mellem medlemmer i bestyrelsen og direktionen.
I et anpartsselskab kan man i dag vælge at have en ledelsesstruktur med både bestyrelse og direktion eller nøjes med et organ, enten en direktion eller en bestyrelse.
Med den nye lov udvides valgmulighederne for indretningen af danske selskabers ledelsesstruktur.
Aktie- og anpartsselskaber vil fremover kunne vælge den kendte struktur med en bestyrelse og en direktion. Derudover vil både anparts- og aktieselskaber som noget nyt kunne vælge en ledelse bestående af direktion og et tilsynsråd.
Sidstnævnte model er i europæiske sammenhænge kendt som den ”tostrengede ledelsesmodel”, og findes blandt andet i den tyske selskabslovgivning.
Den tostrengede ledelsesmodel er kendetegnet ved, at der er to selskabsorganer, og at der – i modsætning til den gældende danske model - gælder et forbud mod personsammenfald i organerne. Modellen indebærer, at selskabets direktion forestår ledelsen af selskabet, mens tilsynsrådet fører tilsyn med direktionen og kan ansætte og afskedige direktionens medlemmer, men er afskåret fra at tiltage sig ledelsesbeføjelser.
Anpartsselskaber vil desuden fortsat kunne nøjes med en direktion, hvis der ønskes en ledelse med kun et ledelsesorgan.
Fælles for de ledelsesstrukturer, som fremover vil kunne vælges er, at kapitalselskabet altid ledes af en direktion. Hvis selskabet også har en bestyrelse, varetager direktionen den daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse.
4.2 Medarbejderrepræsentation
Efter de gældende regler har medarbejdere i danske aktie- og anpartsselskaber ret til pladser i selskabets bestyrelse, når en række betingelser er opfyldt, herunder at selskabet har beskæftiget mindst 35 medarbejder i gennemsnit i de seneste 3 år.
Retten til medarbejderrepræsentation gælder også for medarbejdere i datterselskaber i Danmark.
Med loven indføres som noget nyt en mulighed for at udstrække retten til medarbejderrepræsentation til også at omfatte medarbejdere i udenlandske datterselskaber, hvis generalforsamlingen beslutter at dette skal være muligt.
5. Kapital
5.1 Kapitalafgang
Ved kapitalafgang forstås situationer, hvor selskabskapitalen nedsættes eller hvor der udbetales udbytte til kapitalejerne (aktionærerne/anpartshaverne).
Med den nye lov er det ikke længere nødvendigt at optage en bemyndigelse til ledelsen i vedtægterne for at kunne udbetale ekstraordinært udbytte.
Der indføres desuden større fleksibilitet for ledelsen til at fravælge revisorbistand, herunder i forbindelse med udbetaling af ekstraordinært udbytte, hvor udarbejdelsen af en mellembalance i nogle tilfælde vil kunne undlades helt. Kreditorernes frist for at gøre krav gældende i forbindelse med kapitalnedsættelser forkortes til 4 uger.
5.2 Egne kapitalandele
Som noget nyt er der ikke længere et forbud mod anpartsselskabers erhvervelse af egne anparter, og både aktieselskaber og anpartsselskaber får mulighed for at erhverve egne kapitalandele udover den begrænsning på 10 pct., der gælder i dag for aktieselskaber.
Det gældende forbud mod tegne egne aktier eller anparter fastholdes.
6. Selvfinansiering
Efter de gældende regler er selvfinansiering forbudt.
Ved ”selvfinansiering” forstås den situation, hvor et selskab yder økonomisk bistand, dvs. stiller midler til rådighed, yder lån eller stiller sikkerhed med henblik på erhvervelse af kapitalandele i selskabet.
Formålet med selvfinansieringsforbuddet er, at en virksomhed ikke skal deltage i finansieringen af sin egen overtagelse til ugunst for selskabets kreditorer og andre interessenter.
Med den nye lov får kapitalselskaber imidlertid adgang til at yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med erhvervelse af selskabets kapitalandele, når visse betingelser er opfyldt, herunder at der kun anvendes midler indenfor de frie reserver.
Det vil fortsat være ulovligt at yde lån eller stille sikkerhed for eksisterende kapitalejere (aktionærer eller anpartshavere) og medlemmer af selskabets ledelse, når dette ikke sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet.
7. Likvidation
Efter de gældende regler er det ikke muligt at foretage à conto udlodning af likvidationsprovenuet. Selskaber under likvidation kan uddele ordinært og ekstraordinært udbytte af de frie reserver efter de gældende regler og dette vil også være muligt efter den nye selskabslov er trådt i kraft.
Med de nye regler bliver der desuden mulighed for at foretage à conto udlodning mod betryggende sikkerhedsstillelse. Dette kan være relevant i selskaber, hvor der er betydelige midler, men hvor likvidationen af forskellige årsager trækker ud.
8. Fusion og spaltning
De gældende regler om fusion og spaltning er relativt indviklede og der er en del dokumentkrav, der skal opfyldes i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af denne type transaktioner.
Med den nye lov forenkles proceduren for disse transaktioner en del særligt for så vidt angår anpartsselskaber. Fremover bliver det i højere grad muligt for anpartshavere at bestemme hvilke dokumenter, der er behov for i det konkrete tilfælde. Et eventuelt fravalg af dokumenter vil kræve enighed blandt anpartshaverne i selskabet.
Dette kan især være en fordel for selskaber med få ejere, der også er involveret i driften af selskabet og derfor ikke har behov for erklæringer fra ledelsen eller andre for at kunne træffe beslutning om fusion eller spaltning på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Det bliver desuden muligt at gennemføre fusioner eller spaltninger i én arbejdsgang i tilfælde, hvor der kun deltager anpartsselskaber.
9. Afslutning
Ovenfor er gennemgået nogle af de væsentligste ændringer, der følger af den nye lov. Afhængigt af et selskabs konkrete forhold, kan der være andre områder i loven, der er relevante, men som af hensyn til overskueligheden ikke er nævnt her.
Loven vil blive sat i kraft i blokke, da dele af loven, bl.a. etablering af et ejerregister, kræver væsentlige it-ændringer hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og disse dele vil derfor blive sat i kraft senere end andre dele. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke nærmere oplysninger om hvornår hele loven forventes at være sat i kraft.
…….
Rasmus Nørgaard Bek
Lett Advokatfirma
Gå tilbage til ErhversGuiden